Jeg er tit forbløffet over citater og/eller beskrivelser af kunsten og forstår ofte ingenting
Anden juledag gik turen til Lousiana med udstillingen “Where, When, How Often and with Whom” af Cicily Brown.
Ofte på udstillinger er der enten små citater af kunstneren eller meget svulstige beskrivelser af kunstnerens kunst.
Omkring det sidste er det ofte et studie i sort snak. En masse ord der på overfladen synes at give en dybere mening men som jeg har mistænkt er lavet for at forvirre mig eller udstille min udvidenhed og manglende skolegang.
Et fedtlag af ord, der måske skal skjule at anmelderen heller ikke har forstået en skid men som helt sikkert at med til at katapulteret kunstneren op i et højere luftlag, hvor luften er for tynd til at den menneskelige hjerne kan sætte to tanker sammen og hvor 2 + 2 giver Universet størrelse x Pi og divideret med lyset hastighed.
Tidligere blev jeg generet af de ord jeg ikke forstod og opfattede det nærmest som en konspiration mod mig med det formål at understrege mit ringe ophav og arbejderbaggrund uden een eneste student i familien.
Den slags ordgejl var der heldigvis ikke meget af på udstillingen med Cecily Brown. Men jeg faldt over overstående citat.
“For eksempel små kaniner der bliver massevoldtaget i et smukt, idyllisk landskab på en dag med drivende skyer og solskin”
Her forstår jeg godt hvad hun siger men jeg ville aldrig kun udtrykke mig således. Alene med ordene får hun malet et billede – et absurd billede, et groteske billede og jeg tænker “hvor får fik hun det fra ?”
Som jeg ser det er kunsten fyldt med absurde og groteske billeder der udstiller den absurde og grotesk verden vi alle er en del af. Men jeg kunne aldrig have forfattet de ord.
Og hvordan så med selve udstillingen med Cecily Brown?
Jeg synes vældig godt om mange af hendes værker. Det er værker som man kan gå på opdagelse i, finde nye ting i som man ikke ser ved første øjekast.
Hendes farvepallette begejstre mig nogle gang og gange så er det irriterende. Det er også irriterende at netop farvepaletten i nogle af billederne virker meget bekendte. Jeg har set før men kan ikke bestemmer det – men det er jo min fejl !
Nogle af hende værker opfatter jeg som konfrontatoriske. Fx billedet “Par” som viser et elskede par i naturen. Et meget flot og følsomt billeder – indtil det erigerede lem løber med opmærksomheden, for det er i fokus af billedet.
Udstillingen fik 5 hjerter i Politikken og deres anmeldelse kan du se her