Den franske film LA BELLE ÉPOQUE er fantastisk

En regnvåd mandag aften i Grand blev fantastisk med filmen LA BELLE ÉPOQUE

For en del år siden (ca 25 år) besøgte vi nogle venner i Frankrig, hvor manden er fransk. En aften talte vi om forskellige ting og dér sagde jeg de ord som ødelagde aftenen og fornærmede værten: “livet er for kort til franske film”.

Det var jo ikke vildt kreative ord og sagt med et smil på læben men der var jo også sandhed i det. Jeg har aldrig været en filmaficionado og fransk film var, og er, forskelligt fra manistream amerikanske film. Siden den famøse aften for 25 år siden har jeg set flere franske film med glæde og så er jeg blevet ældre og mere…vis ? 🙂

Grand Teatret i indre København er en favorit biograf og jeg tjekker jævnlig programmet og faldt over filmen LA BELLE ÉPOQUE:

“Åbningsfilm for Franske Film Mandage. ‘La Belle Epoque’ er en uimodståeligt charmerende film, som mange vil kunne relatere sig til. Hjertevarm, morsom, original og underfundig. Med stjernespil af veteranen Daniel Auteuil som den midaldrende, lidt livstrætte Victor, der får sit liv vendt på hovedet den dag Antoine, en succesrig iværksætter, tilbyder ham en unik form for underholdning. Antoines firma giver kunderne mulighed for at dykke tilbage i en tidsperiode efter eget valg. Victor beslutter at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv, 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed.”

Kilde: Grand Teatret

En årsag til, at jeg faldt over filmen var nok at den er med Daniel Auteuil. En af de franske skuespillere jeg kan huske navnet på. Min hustru besluttede efter ovennævte sociale katastrofe, at jeg burde se “Kilden i Provence” og efterfølgende “Manon og kilden”. To fantastiske film (hvor også Yves Montand og Gérard Depardieu var med)

Franske film mandage

Jeg har ikke før deltaget i “franske film mandage” men på denne åbningsaften var der udsolgt i den store sal 3 og de blev officelt åbnet ved den franske ambassadør i Danmark, mme Caroline Ferrari.

Filmen var helt som beskrivelse fra Grand Teatret: “Hjertevarm, morsom, original og underfundig”. Vi, og salen, grinede højlydt og lo stille.

Det er en film som kræver din opmærksomhed. Der er meget dialog i filmen og selve handlingen kræver det også. Ikke på en tung måde. Slet ikke. Det kommer helt automatisk. Og det elsker jeg ! Film i TVét (også streaming) kan sjældent holder min opmærksomhed og jeg begynder at bruge min tablet og telefon. Det er måske noget af det biografen kan: skabe et rum og fastholde mig.

Dialogen er frisk og eksplosiv i både tempo, vid og ord men heldigvis er der ikke andre eksplosioner eller biljagter.

Tillad mig at kommenterer på Daniel Autueil og Fanny Ardant, som spiller ægtefolk. Autueil er fra 1950 og Ardant er fra 1949. Dvs de er hhv. 70 og 71. De giver håb med deres energi og så ser de brandgodt ud. 

For en, som har udtalt sig kritisk om fransk film (uden at vide hvad jeg  talte om!), er det nu imponerende at jeg to gange inden for kort tid har været i Grand Teatret for at se en fransk film. I januar så vi “LES MISÉRABLES“. som er en helt anden type film men som bestemt kan anbefales også.

Der er regulær premiere på La Belle Epoque den 19. marts 2020.

PS: Jeg forstår altså ikke italienske film 🙂

Opdatering 3. september 2020:

Igår så jeg filmen igen…en formiddag uden en fyldt sal og med en mere afdæmpet stemning.

Jeg synes stadig filmen er god men denne gang blev jeg mere rørt. Rørt over den store kærlighedshistorie som filmen er.