Det har taget noget tid også at få skrevet om min far Hans Christian Wessmann…
Jeg har gået lidt omkring emnet min far. I langs højere grad end da jeg skrev om min mor etc. og det er fordi det vækker mange følelser, gode og dårlige i mig. Og så har jeg ikke været helt klar over hvordan jeg skal skrive det. Jeg vil som altid skrive det som jeg husker det og vil ikke udelade noget; heller ikke det mindre flatterende. Det er mere, hvordan jeg får struktureret det…
Men jeg kan jo starte med…
Min far blev først den 24. december 1931 og han døde den 8. september 1999 og blev begravet den 13. september 1999 fra Hans Egede Kirke i Vardegade på Østerbro i København.. Der var ikke mange til den begravelse. Jeg, min hustru, min bror og min faster Inge Lynard – jeg kan ikke huske om mine fætre (min fasters børn) var der også. Meget står uklart med men husker da vi tog på Dag H for at drikke kaffe efterfølgende.
Sandt at sige jeg heller ikke husker datoer men jeg fandt for nogle år siden papiret til venstre fra Kirkegårdsadelingen på Bispebjerg.
På Bispebjerg blev også min farmor og farfar begravet. Vi havde et familiegravsted der, men det blev slettet engang da jeg var barn. Men jeg husker nu samtalen i hjemmet om det.
Det kostede penge, vi kom der aldrig og min fars erindring om hans far var vist heller ikke de bedste. Min far omtalte ham som alkoholiker, hvor min faster altid protestrede.
Min farmor døde tidligt. Som jeg har fået det fortalt døde hun af lungebetændelse som hun fik da hun skulle gå hjem fra et hospital med min faster. Hun døde i 1939 – da min far var 8 år og min faster omkring den 4 år gammel. Farmor Yildi Mira Jeser Wessmann blev føst i 1900 og var vist lidt udsædvanlig – min far fortalte at hun kørte motorcykel…usædvanlig for at kvinde i 1930érne…hun er også blevet forældre sent. For at kvinde at blive mor som 31 årig er idag ikke et særsyn med i 1931 har det ikke været normen.
Året efter, i 1940, blev Danmarks besat af tyskerne og den periode, med mangel på næste alt satte sig hos min far. Han smed meget sjældent noget ud og forsøgte altid at reparerer det først.
Min farfar var, har jeg fået fortalt, ansat som lagerforvalter hos Nordisk Frø. At være enlig far i 1939 til to små børn har ikke været nemt og derfor trådte noget familie til: min farmors søstre hvor jeg særligt husker tante Anna og Onkel Jørgen omtalt. De tog sig meget specielt af min far. De havde ingen børn selv og min far blev vel nærmest en reservesøn. Min far omtalte dem varmt og fortalte gerne om hans ferier hos dem – først i Nyborg og siden Helsingør, hvor Onkel Jørgen var stationsforstander hos DSB.
Jeg husker ikke, hvornår min far kom i hæren men jeg husker at han var i Garderhusar regimentet i Næstved. Det var han umådelig stolt over – han engang set et billede hvor han var i fuld garderhusar uniform og det var og er en sindssyg flot uniform. Han vandt også en maskingeværskydningstest, som har også var stolt af. Sammen med en god ven, Walther, kørte han galt i en jeep. Walther blev slået ihjel og min far fløj ud igennemt vinduet og hadede derefter at bruge sikkerhedssele. At han ikke havde brugt det mente han havde reddet hans liv ved at slynge ham ud af jeepen.
På et eller andet tidspunkt tog min far ud at rejse med tog. Og rejsen førte hans bla. til Hamborg, som stadig lå i ruiner men jeg er sikker på at der har været liv i Reeperbahn…videre gik turen til Insbruck i Østrig, hvor jeg efterfølgende fik fortalt af min faster, at han havde en kæreste og han havde udgivet sig for at være RAF pilot….
I 1950ér skete der en masse. Min far kom til 6-dageløbene i Forum, han kom på Travbanen i Charlottenlund og solgt cigaretter på Østersøens Perle ved Helsingør. Han mødte en masse mennesker og der har helt sikkert ved fest. På et tidspunkt gifter han sig med Kaya; en veninde til hans søster og fik sønnen Leon (som dermed er min halvbror)
De blev skilt og han mødte min mor og de blev gift. Sikkert også fordi min mor var blevet gravid med min bror Kim. Leon kom i hjemmet en del år men blev på et tidspunkt adopterert af Kaya´s nye mand og hedder i dag Lerborg til efternavn. Der blev aldrig lagt skjul på det og som barn ville jeg gerne møde ham og jeg forstod aldrig helt hvordan og hvorfor. Men det skal jeg heller ikke. Jeg har aldrig mødt Leon men vi har haft kontakt kort på Facebook. Min faster havde kontakt til Kaya (de var gamle veninder) og derfra har min far sikkert, måske, fået opdateringer. Min fasters børn, mine fætre Michael og Max, kender Leon så udemærket.
Da min forældre troede de ikke kunne få flere børn skete miraklet: jeg blev født i 1967. Og jeg har været et ønskebarn hvor min bror måske mere var et uheld. Jeg var den dejlige efternøler, den glædelige overraskelse og store irritation for nogle. Og dermed har jeg også haft en lettere gang på jorden end min bror.
Mine barndomsår med min far
Jeg så op til min far. Han arbejdede meget og havde to jobs: et om dagen som prokurist hos fotogrossisten Skotner og et aften job på Bakken i sommerhalvåret i Den Gyldne Hal med at reparerer spillemaskiner. Det var de penge vi brugte til at komme på bileferie i Italien.
Min far vidste meget om rigtig meget. Han var selverklæret generalist og vidste lidt om næsten alt. Faktisk have han ikke meget til overs for specialister….Han var meget charmerede og overbevisende.
Det var ikke sådan at min far legede med mig. Jeg ved ikke om man gjorde i det i 1960ér og 70érne men han lod mig være med når han skulle fikse noget, vaskes frimærker eller pudse sko. Min bror var aldrig med – jeg ved ikke hvorfor; om han ikke måtte eller havde lyst – men jeg var altid med.
Meget af det min far har sagt hænger stadig ved. Min far vidste meget og det han ikke vidste havde han stadig en klar og tydelig mening om. Han var af den holdning, at havde man ikke en mening skulle man få en. Hurtigt.
Det er derfra jeg i min unge år at jeg har ikke kune lide svenskere – dels var der hele Barsebäck historien og så Systembolaget, der kunne få min far op i det røde felt.
Han brød sig ikke om USA, men mindre om Sovjetunionen men USA og amerikanere mente han var dobbeltmoralske og hyklere. Og sandt er det, at det USA foretog sig i 60ér og 70érne helt sikkert ikke var pænt. Det er det sikkert stadig ikke men måske pest eller kolera ?
Som nævnt var min far ansat i Skotner og havde fotograferet selv. Dels var han jo familie fotograf til fester etc, skaffede familien fotoudstyr til lavere priser (fx havde min fætter Max et mørkekammer på loftet) og vi fik også tidligt et kamera. Jeg husker ikke om han var uddannet fotograf men en teknisk skole har han gået på. Billedet med kinamanden er en affotografering lavet af min far og jeg har et stort billede hængende som er vendt fra positiv til negativ i et mørkekammer. Huske meget svagt at han på et tidspunkt fotograferede piger som det hed dengang…
På et tidpunkt i 70érne var det at hedde “Jensen” ikke rigtig godt så i den sene 70ér tog vi min farmors “Wessmann” og droppede “Jensen”. I den forbindelse husker jeg, at min far fortale et den førstfødte dreng i familen altid havde heddet “Christian” til mellem navn. Far hed “Hans Christian”, hans far hed “Aage Christian” osv. Min bror hedder Kim Christian men jeg ville også hedde “Christian” – så det gør jeg nu. Men det er ikke sandt. Min farfar hed ikke Aage Christian…han hed bare Aage.
Gennem tiden havde man også fået udryddet “von”, “van” etc men min far yndede at fortælle at vi kom fra en prøjssisk fyrstefamilie, at vi hed von Wessmann og at han var den sidste som kunne få det “von”. Min bror plagede ham uden held. Jeg har ikke forsket i det men jeg er helt sikker på det ikke passer. At noget familien kommer fra Tyskland og før det Prøjsen er sikkert rigtig men det er også rigtigt at det meste kommer fra Vejle, Jyllinge og så Sverige. Faster Anna som jeg tidligere har nævnt er født i Sverige. Der kunne man tale om mobilitet – man flyttede og emigrerede simplethen for at få et bedre liv. Som man gør det idag.
Det med navne er nu lidt interessant. Min farmor hed Yildi Mira Jeser Wessmann og det er lidt specielt. Men det var hendes søskendes navne også:
Bertha Claudine Caroline, Aksel Frederik Vilhelm, Anne Hilma Catrine, Oskar Leonard, Vara Valborg, Sadi Sohermi Alexander, Harris Jotun Anando
Tante Bertha har jeg mødt da min far fik kontakt til hende i 70érne, Harris har jeg hørt om (han var direktør i Rotttefælden i Svendborg) men ellers studser jeg også de fremmedklingende navne som “Sadi Sohermi”, “Harris Jotun Anando” og “Yildi Mira”.
Mine unge år med min far
Tingende begynder at krakelere da mine forældre omkring 1980 fortæller at de muligvis skal skilles. De bliver de et par år senere men de par år var forfærdelige. Min bror, som er 7 år ældre, var i forsvaret og kunne hjemme i weekenden og som jeg husker det kun for at sove lidt.
Jeg ser min far græde og han roder rundt særligt efter skiltmissen. Jeg har skrevet lidt om skilsmisse og årsagerne det i afsnittet om min mor
Efter lidt tid finder hans sammen med en vi kaldte Tante Birthe. Hun var en en kvinde som min far altid havde kendt og jeg kendte hende fra sammenkomster hos min faster og onkel Helge. Så hun har været en del af “slænget” fra Haraldgade, hvor min far er vokset op. Det var tydelig at for min far var det selskab og for Tante Birthe var det kærlighed – det var synd for hende for hun var sød nok og jeg, en forvirret teenagedreng, var ikke altid sød.
Så fandt far sammen med Marianne Hamm fra nummer 2. Hun var mor til Michael, som var en legekamerat til mig. Så vi hang ud sammen og var på ferie sammen i et hus ved Assens. Det var nogle venner til Marianne som havde det. Det var underligt altsammen.
Marianne blev opsagt i hendes lejlighed, som far blev det i hans. Ejendommene havde fået ny ejere, som ville have ejendommen for sig selv. Status blev ændre fra 3-familiehuse til 1- familiehuse og så var det ud med lejerne.
Marianne fik tilbudt en lejlighed omkring H. C. Ørstedparken og min far troede han skulle flytte med. Det skulle han ikke og forholdet sluttede.
Min far skulle altså også finde ny bolig. Han havde da min mor og far blev skilt via en kontakt skaffet min mor en 3-værelses lejlighed i Vardegade 5 3tv, hvor jeg boede til daglig. Men nu var han selv uden bolig. Min fætter Michael havde en lejlighed på Hvidkildevej som min far fik lov at bruge indtil han fik en andet sted at bo. Det gjorde han via føromtalte kontakt – en stor lejlighed i Korsørgade 32. 1 1/2 minutter gang fra Vardegade og 5 minutter fra min bror, som i mellentiden hade købt lejlighed i Horsensgade 6, 1tv.
Det var en noget svag historie min far kom med. Han sagde at det var en ejerlighed han havde købt men et par år senere havde han solgt den tilbage til ejendomsselskabet…sagde han.
I de år bliver min far partner i Skotner. Min far burde havde set et fotobranchen kun gik een vej og det var nedad. Firmaet havde haft tre butikker men de var alle lukket, konkurrencen blev hårdere og da de mistede deres sidste store kunde, Rigspolitiet, var det slut.
Det var også i de år at skibsanparter var den store ting. Og min fars pensionsopsparing blev sat i anparter hos Per Henriksen og Mercandia. Det var en fejl ! For det gik ikke som præsten prædikede og far fik store efterregninger som mange andre. Og efter det var han økonomisk ruineret.
Min far havde altid troet og sagt. at han nemt kunne få et andet job for han var velanset i branchen, som var ret lille. Men flere grossister havde problemer så det viste sig ikke at være nemt. Men han fik job hos Goecker, så den gang lå på Solbjergvej ved Frederiksberg Station.
Efter at have fået lejlighed blev han kæreste med min onkels ex kone. Det var kaos og mind blowing. Jeg har skrevet lidt om det i afsnittet om min mor
Efter “seancen” med min ex tanke blev han kæreste med Hanne som havde en jævnalderende datter, Synnøve. Desværre havde hun en alkoholproblem og ringede til min far på hans arbejde hos Goecker i tide og i utide. Det bliver årsagen til en god historie med den næste kæreste…det viste sig iøvrigt at han hos Goecker havde haft en affære med receptionisten. Receptionisen viste sig at være mor til en kæreste jeg senere fik – det betød at jeg var bagud på point for min far var ikke i kridthuset. Sikkert med god grund.
Min far får en ny kæreste som han sikkert har mødt på et værtshus. Hun bor i Hørsholm men allerede inden jeg møder hende første gang stejler jeg lidt. Jeg kan ikke lide at kramme folk eller kindkysse folk jeg ikke kender. Men her blev jeg beordret til at kindkysse hende “for hun var lidt skrøbelig”.
Vi skal holde holde jul hos min far og Jytte er der også samt hendes datter og svigersøn. Min kæreste, og nu hustru, samt min bror er der også. Det går lidt trægt altsammen men så får Jytte et ben galt i halsen og må på skadestuen – og så livede selskabet op og vi havde en superhyggelig aften
Hun havde også den ide at min fars fødselsdag da helt bestemt skulle fejres. Vi holdt altid min fars fødselsdag om morgenen og juleaften var så…ja, juleaften. Men vi skulle med djævlens vold og magt have lagkage med lys i om aftenen. Suk.
Anyway var hende datter og svigersøn meget hyggelige så en dag i foråret eller om sommeren havde vi aftalt at vi skulle besøge dem til frokost. Min far og Jytte er der også. Det viser sig, at de tror min far er ansat i PET og det er derfor Jytte ikke har telefonnummeret til arbejdet. Om vi havde det ? Nej, topsecret. Vi grinede helt vildt i bussen hjem…:-) Det er så blevt til at min far havde sagt han var hemmeligt agent..sådan lidt 007 agtigt. Nogle dage efter sagde jeg til far at det havde været hyggeligt og at vi ville besøge dem igen (datteren og svigersønnen only) blev han ophidset. Kort sagt ønskede han ikke, at vi skulle have mere kontakt og slet ikke. hvis han ikke var der.
Der er en del op og nedture og generelt ringer han aldrig – men medmindre der er noget galt og noget jeg skal gøre for ham. Hvilket pisser mig helt vildt af !
I de år er jeg også færdig med folkeskolen. Efter et orienteringsmøde på NSG omkring gymnasium fortæller jeg, at jeg ikke skal på gymnasiet men på EFG. Det blev han meget sur over. Måske i virkeligheden skuffen over men det kom ud som vrede og derefter følte jeg mig afskrevet. MIn bror var akademisk afskrevet længe før og nu var det mig, som skulle blive den første student i familien. Og så altså ikke.
Da jeg bliver 18 år er der et lille morgenmadstamtam hos min mor. Mine to bedste venner, Johnnie og Peter er der. Peters mor, Guri, kommer og det gør min far også. Gudhjælpemig om at ikke flirter med Peters mor og vil have hendes telefonnummer !
I februar 1986 får jeg jeg en læreplads hos Philips (hvor jeg blev i 24 år og 11 måneder). Han spørger aldrig til mig eller det. Faktisk finder han først ud af jeg er startet det ca 6 måneder senere.
Det er for meget.
Mine voksne år med min far
Mine voksne år er den periode, hvor jeg er blevet voksen, er blevet gift, har købt hus i Humlebæk og fået det min første barn. Og mit barn nr. 2 i 1997.
Jeg er stadig vred på min far og ser ham kun sjældent og primært fordi min hustru siger jeg skal. Jeg er forsat vred over at være blevet afskrevet og føler mig misbrugt og mens jeg klarer mig godt er det på benzin “jeg-skal-vise-ham”.
Heldigvis, kan man sige, er min bror noget mere tilgivende og han hjælper med lidt penge i ny og næ.
I august 1999 kommer min bror hjem fra Filippinerne lige i tid til at ved være til den sidste del med Rigshositalet og hospice på Bispebjerg. Vi er der begge to og derefter var der et praktisk arbejde med begravelse og rydning af hjemmet. Jeg er opsat på at det skal gå edder hurtigt – væk, slut, færdig og så videre.
Jeg tillader ikke mig selv at være meget i det og sorgen og bliver nok hård og vrissen.
Der beklager jeg nu. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke andet.
Da vi er i gang med boet ser jeg at hans telefonabonnement hos TDC har tilknyttet nogle favoritnumre. Det var numre man kunne ringe til særligt billigt. Jeg tænker at det ville være pænt at ringe dem op og fortælle at min far var død. Den ene nummer var til en kvinde fra min fars barndom som jeg vidste han nogle år før havde fået kontakt til.
Det blev hun glad for men havde ikke haft så megen kontakt med ham i den år han arbejdede i Tyskland…..jeg gik med på den og det viste sig at være i de år hvor Jytte var hans kæreste. Min far har aldrig arbejdet i Tyskland…
Det er en masse fortielser, løgne, forestillelser og bedrag. Noget af det kan man grine af i dag men det er jo i bund og grund en forfærdelig historie.