Jeg blev inviteret på date af og med min hustru på Bistro Boheme og jeg sagde ja 🙂
Min hustru og jeg kan godt lide at gå på restaurant for vi sætter pris på god mad, god vin, god betjenning etc. Vi vil gerne have en god oplevelse for hvem kender ikke skuffelsen over, at maden ikke var bedre end den man selv kunne bikse sammen ? At vinen var frygtelig dyr og ikke bedre end den du kan købe på pap i Netto ? At betjeningen var upersonlig og sjusket ? Det gider vi simplethen ikke !
Derfor tager vi gerne på fx Salon i Bredgade og men her genbesøgte vi Bistro Boheme. Vi har sammen været der til frokost tidligere og min hustru har også været der i forskellige sammenhænge. Der er forskel på stemningen om man komme til frokost eller til aften. Til frokost oplevede jeg at det meget var forretningsfolk fra området (der sejler i jakkesæt og blanke sko) men denne aften var det mere blandet: par, grupper af mænd, grupper af kvinder, voksne familier og the odd man out, som spise alene. Herligt ! Elsker når der er et blandet publikum og der var en god summende stemning. Heldigvis med en fornuftig akustik, der ikke trigger mit system, som har svært med høje, klirrende lyde.
Vi faldt i snak med manden ved bordet ved siden af. En amerikaner, som havde boet i København men nu var i Europa for at besøge ikke bare Danmark, men også Ukraine og Italien. Der er jo ikke ligusterhæk omkring bordet og her er stemningen til at det kan man godt. Hvor man på Salon ikke begynder at tale med bordet ved siden af medmindre tjeneren taber maden og vinen udover gæsterne – men det sker heller ikke.
Hypet og overpriced ? Slet ikke !
Pudsig nok have jeg tidligere på dagen talt med en, som havde fået fortalt at Bistro Boheme var hypet og overpriced. Det oplevede jeg ikke. Jo, der kommer fine folk (og helt almindelige leverpostejfolk som mig!) og billigt er det ikke. Men det er supergodt ! Og vel også grunden til at kokken Rasmus Munk fra Alchemist spiser der: Fire dage om ugen laver han tostjernet michelinmad – de andre dage spiser han især fire steder: »De skuffer sgu aldrig«
Hvis du ønsker at vide mere om kokken og ejeren af Bistro Boheme kan jeg anbefale denne artikel fra Berlinske Tidende. Det er en vild historie ! Og den fortæller hvor vanvittigt miljøet er eller har været på toprestauranter. Det er sindssygt !
“En bistro er en bar eller en mindre restaurant, der tilbyder et lille udvalg af enkle retter samt vin, øl, spiritus og kaffe. Bistro optræder første gang på fransk i 1884.”
Kilde: Lex.dk
Navnet “Bistro Boheme” er velvalgt for kortet består af mange, meget forskellig retter som 100% er nøje udvalgt. Der er ikke en 3 eller 4 retter menu som man ser mange andre steder. No, der er a la carte retter og stemningen på stedet er meget levende, summende og afslappet.
Og betjeningen er i top. Du får tid – hader steder med “seatings”: du har bordet i 2 timer og så er det ud. Et ekempel på, at betjeningen er god er at vores amerikanske ven havde bestilt vagtel (Udbenet vagtel med spinat & foie gras serveret med rødvinssyltede blommer, karl johan svampe & madeira sauce (som jeg også fik)) og dertil havde han meget overbevisende bestilt et glas Sancerre (hvilket er hvidvin). Jeg bemærkede, at tjeneren studsede lidt da han bestilte men som sagt virkede han meget overbevisende. Maden kom og det tog ham ikke lang tid at indse at Sancerre ikke var et godt valg. Tjeneren kommer for at høre hvordan det går og for at gøre en kort historie kort tog han glasset med hvidvin og kom med et glas Bourgogne istedet. No charge. God stil !
Vin skal der til
Vi kan godt lide et godt glas vin. En glas vin, som både i sig selv smager godt men vigtigt lige her er, at det passe til den mad man har bestilt. Det er en god ide at spørge tjeneren. Og her ved de godt hvad de taler om. Vi havde valgt forretter, der sagde ja tak til hvidvin og hovedretter, hvor rødvin passede bedst.
Så er det meget fedt at de på Bistro Boheme har et stor udvalg af vin på glas. Altså, at man kan købe et glas og ikke nødvendigvis hele flasken.
Et glas Cremant til at starte på, et glas hvidvin fra New Zealand og et glas Bourgogne. Ja tak !
Jeg fik en glas grappa på Nebbiolo til at slutte af på og min hustru en espresso. Normal vil jeg også tage en espresso men de kører med Nespresso og der er der sgu ikke meget ved. Det kommer ikke tæt på en espresso:
Espresso er en italiensk kaffe, “caffé espresso”: “kaffe under tryk”, da den brygges under tryk. stærk kaffe tilberedt under tryk i speciel maskine”. Den adskiller sig fra almindelig kaffe ved at være mere koncentreret både i smag og konsistens, og den har et fint lag gyldent skum på toppen
Jeg kan godt se hvorfor de gør. Det er nemt, bekvemt og ens hver gang men jeg forstår ikke, hvorfor kaffen lige skal være “nemt og bekvemt” – det er maden jo bestemt ikke. Der bliver kælet for det og der gør der også med deres vine. Men ikke med kaffen, hvilket generer mig som godt kan lide espresso og god kaffe. Det er sådan det er. Deres valg og så vælger jeg at tage den hjemme.
Men det skal bestemt ikke tage noget fra en virkelig god aften hvor maden, vinen, betjeningen og stemninger var til UG.
PS: det der “lag gyldent skum på toppen” hedder “crema”