Fødselsdag som barn og fødselsdag som voksen er naturligvis ikke det samme
Som barn var fødselsdag jo noget helt særligt. Julen var også god men fødselsdag var noget særlig. Det var en dag hvor alt handlede om MIG. Julen handlede om den gode mad, ris a la mande, julegaver og fri for skolen men den jeg gik på katolsk privatskole handlede den natuligt nok også om kristendom. Det gjorde min fødselsdag ikke 🙂
Min fødselsdag handlede om mig. Hvad ville jeg gerne have at spise ? Gaver, naturligvis. Fødselsdagsfest for den nærmeste familie, hvilket betød flere gaver. Fødseldagsfest for skolekameraterne, hvilket betød flere gaver. Og det dér med maden var indlysende: roastbeef med pomme frites og bearnaise ! Det fik vi een gang om året – det var min klare yndlingsspise.
Helt naturligt er det skiftet og måske særligt i de senere år. Jo, jeg får stadig gaver – og dejlige gaver ! Men jeg flår ikke papiret af og jeg bliver ikke skuffet over den hjemmestrikkede fra Moster Oda (moster Oda er død og alle ved jeg hader hjemmestrik!) . Og naturligvis bliver jeg spurgt om, hvad jeg tænke mig at spise men det har jo ændret karakter. Restaurant besøg skete jo yderst sjældent som barn men nu gør vi det jævnligt. Vores evner i et køkken er lidt større end min mors men primært er måske nok at maden har ændret sig meget siden 1970erne.
Som barn glædede jeg mig til at blive voksen og selv kunne bestemme. Kunne stemme og drikke øl. Få kørekort. At kunne bestemmer selv var en drøm. Tanken om, at nu blev man et år ældre rummede jo ikke tanken af, at slutningen nærmer sig – Nej, tanken handlede om det man så kunne, de mange muligheder og det man skulle nå !
Tanken om de mange muligheder har jeg ikke i dag og jeg er mere bevidst om, at ingenting varer evigt. Det er ingen grund til at nægte det. Men det skal nu ikke fylde meget.
Barndommens fødselsdag handlede om MIG men nutidens fødselsdag rummer også en tanke på familien, Hvad kunne de måske tænker sig og hvad fungerer godt for dem ? Jo, jeg er glad for mine gaver ! – men det betyder meget, hvem jeg holder min fødselsdag med. Familien.
Som min bror sagde ved min ældste datters konfirmation: “Venner kommer og går. Familien består”. Det gør det så ikke helt men altså tanken var god nok 🙂