Forandringer….kan bedre lige Kaizen end revolutioner

Forandringer er et grundvilkår ved selve livet men hvilke og særligt hvordan er en anden sag.

Personlig har jeg også været oplevet en forandring da jeg fik MS. Det er sygdom og ikke noget der kan forhandles eller noget vi kan tale om. Det er et grundvilkår og du må leve med det bedst mulig. Noget andet er i organisationer.

Det siges at mennesker ikke kan fordrage forandringer og det er måske i den kontekst “Den Brændende Platform” blev tænkt og udformet. Tanken er grundlæggende at mennesker kun flytter sig når jorden brænder under dem. Det er bestemt IKKE en filosofi jeg er enig i og der er mange eksempler på noget andet. Men kriser og frygt er et stærkt værktøj, som ofte bliver benyttet af både ledere og politikere.

Noget skyldes det måske at tålmodigheden ikke er lang. Der skal skabes resultater nu – før det næste bestyrelsemøde, før det næste kvartalsregnskab. Nogle nogle gange har man ikke tid til at vente på at se om de initiativer men HAR søsat gør sit arbejde før man begynder på nye tiltag. Eller at ambitionerne er store og man er ivrig at at indfri dem.

Forandring er ikke nem

Det kender vi alle. Også personligt. Og det er derfor at forandringsledelse er en disciplin i sig selv. Mange bøger er skrevet, mange teorier er udformet og mange konsulenttimer er anvendt.

Jeg er ikke ekspert. Overhovedet. Men jeg synes at emnet er interessant. Og tillader mig her et komme med et par tanker om det:

Kaizen fremfor revolutioner

“Kaizen” er et begreb fra LEAN – en japansk filosofi og et ledelsesværktøj. Kaizen er løbende små forbedringer. Ikke en stor ide, der kalfatre alting over natten, men små forbedringer hele tiden. Kaizen vil over tid skabe store og holdbare forandringer.

Bygge oven på det gamle eller bygge nyt ?

Det er et svære ting at afgøre som mange husejere eller kommende husejere sikkert kender til. Hvornår kan det svare sig ? Hvornår giver det mening ?

Taler vi om mennesker eller organisationer er min grundholdning at man skal prøve meget og strække sig. Men der er jo også en kant. Hvor den kant er kan ikke siges bestemt og under alle omstændigheder skal man være tætte på end jeg er. Jeg ser udefra – langt ude fra.

Dette er ikke de vise sten, men jeg synes det er et interessant emne.


PS: Det kan lyde som jeg er ekspert i forandring. Det er jeg Ikke ! Jeg synes forandringer kan være virkelig nederen og må sande at jeg med min MS har brug for ro og stabilitet. Ingen overraskelser, ingen overrumplinger, tak.

Skriv en kommentar