Efter et rædselfuldt forløb i 2023 røg jeg ud i en depression, som jeg har modtaget hjælp for.
I 2023 blev jeg truet på mit eksistensgrundlag og det påvirkede mig og gør det stadig. Jeg fik et attak efter mere end 10 års attakfri tilværelse, jeg er nu JC-virus positv og har måtte skifte medicin – det er fysiske ting som jeg ikke kan sige er sagens skyld 1:1 men alle ved, at stress ikke er godt når man har sclerose. Men de psykiske problemer med depression og mild paranoia skyldes 100% sagen fra 2023.
Min egen læge foreslog allerede i efteråret 2023, efter at have konstateret at jeg havde stress, at jeg måske også havde en depression ? Det afviste jeg eller rettere det mente jeg ikke at jeg havde for jeg opfattede ikke min tilstand som en depression. Jeg havde en opfattelse af depression og jeg mente ikke det passede på mig.
I slutningen af 2023 var jeg igen til læge, der efter nogle spørgsmål henviste mig til psykiatrisk afdeling. Efter møder med bla. en psykiater blev der stillet en diagnose med depression og jeg blev tilbudt en forløb med gruppeterapi.
Siden min sclerose diagnose tager jeg imod al den hjælp jeg kan få. Fysisk eller psykisk. Jeg sige ja tak til hjælp. “Gruppeterapi” fik mig til at tænke i amerikanske fim, hvor man sidder i rundkreds og skal fortælle om sine problemer i plenum. Eller AA-møder: “Hej, jeg hedder X og er alkoholiker”. Sådan er den heldigvis ikke 🙂
Tiden har hjulpet men også at høre fra andre med nogle problemstillinger har været godt. At få sat ord på og værktøjer til håndterer egne tanker og følelser har været gavnligt og jeg er klart for enden af tunnelen eller tæt på den.
For nogle er det måske tabu belagt at fortælle, at jeg har eller har haft brug for hjælpe til at håndterer svære tanker eller følelser. Det er ikke tabu for mig. Psysiske problemer er som fysiske problemer noget som man kan få brug for hjælp til og jeg sagde straks “ja, tak” da jeg fik tilbud om et forløb i gruppeterapi.
Jeg skammer mig ikke og er bare glad for at jeg fik tilbudt hjælp og at jeg sagde ja tak !