…..bag wessmann.dk er Henrik Wessmann

Wessmann.dk er min hjemmeside for mine blogs om sclerose, fotografi, men også om mine oplevelser, tanker og meninger. Helt for egen regning.

Om mig

Jeg er er gift, far til to og bosat i København.

Efter en lang karrierer i en international virksomhed, bla. som Nordisk IT Chef blev jeg i slutningen af 00’erne diagnosticeret med multiple sclerose og blev pensionist.

Sclerose fylder i mit liv. Jeg mærker den hver dag, hele tiden og jeg blogger her om sclerose.

Jeg har kastet mig over fotografiet og har forsøgt at dygtiggøre mig. Jeg har blogget om fotografi, jeg har udstillet, været på workshops, på fototure, været i en fotoklub, holdt foredrag om fotografi og har talt meget om fotografi. Kort sagt har fotografi været en stor del af mit liv i de senere år. Men det sluttede helt i april 2023 men jeg forsøger at genfinde glæden ved fotografiet.

Udover fotografi er tennis en stor interesse og dén interesse fungerede godt med min interesse for fotografi. Men nu ser jeg tennis i TV og enkelte gange live.

Jeg har en forkærlighed for Italien og for Paris. For god mad og vin. For design og arkitektur. For musik og billedkunst. For samtaler. Gider ikke tale om vejret.

NB: Tidligere est1967 –  Est. 1967 referererede til mit fødselsår.

Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen

GemGem