Over flere år satte Pinault Collection den gamle børs i Paris i stand og selve istandsættelsen var det bedste og ellers skuffende
Igen i 2022 har jeg været så heldig, at kunne tilbringe julen i Paris – dage, som går med at besøge museer, spise, drikke, hygge, opleve og bare være. I 2021 var jeg også i Paris i julen og havde planlagt et besøg men covid-19 restriktioner stoppede det. Men i år skulle det være !
Når du har købt billet og lige er kommet ind befinder du dig i et stort (!) cirkulært rum med en gigantisk kuppel. Og denne dag blev vi mødt af et værk af Anni Sala:
Når jeg er interesseret i Pinault Collection skyldes det selve bygningen ved les Halles og deres samling af fotografi (som jeg troede de havde).
Glæde og skuffelse
Lad mig starte med glæden: bygningen, den gamle børs, står skarpt ! Det er tydeligt, at der er brugt penge og brugt mange penge. Det siges, at museet har kostet 1 mia kr. – det er mange penge ! Det fremstår som et af de skarpeste museer jeg har set. Ikke nødvendigvis det flotteste men den skarpeste. Alt står snorlige og stringent.
Men vi komme jo ikke uden om skuffelsen. Den fæle skuffelse.
Den fotosamling jeg troede de havde har de ikke. Eller de viser den ikke pt. Museet viste primært installationskunst og netop dét er noget jeg har det svært ved. Jeg forstår ikke et flygel som spiller 8 toner og så er der oppustelige ballondyr i lokalet. Jeg forstår det ikke.
Jeg siger ikke det er dårligt, men jeg forstår det ikke.
Ret skal være ret: Hologrammet i den totale mørke med Maris Callas var spektakulær !
Skulle du være interesseret i Maria Callas er der en mængde video på YouTube