Skuffende dag som tilskuere til dansk top tennis

Besøgte Gentofte Tennis Klub som hos herrene spillede mod Hørsholm-Rudersdals Tennis og det var sgu skuffende

I elitedivisionen kan man skimte medaljespillet og GTK spiller mod HRT og for med det samme at komme til reultater blev det til en 4-2 sejr til hjemmeholdet. Rundens resultater med kommentarer kan du læse hos Tennisavisen.

En lille “godbid” var at to Gentofte spillere – August Holmgreen og Christian Siggsgard -i ugen blev udtaget til det danske Davis Cup hold som den 3-4. februar skal spille mod Indien. Der er mulighed for at se Holger Rune i action.

Med muligheden for at se god tennis tog jeg lørdag eftermiddag til Gentofte…

Som at være i Tutankhamon´s grav

Jeg har tidligere skrevet om at være til dansk tennis i “oplevelsen til en tenniskamp som tilskuer er ikke til et 12-tal” og her var det som at være i Tutankhamon´s grav : helt dødt og kold !

Vi taler om toptennis i den danske elitedivision med to spillere, som er udtaget til landsholdet og så kommer der to (2) tilskuere. Ikke engang unge spillere fra klubbernes ungdomsafdelingen gad bruge et par timer en lørdag eftermiddag. Det må være stærkt skuffede både for klubberne og Dansk Tennis Forbund – selvom jeg registrere en svag “sådan er det bare”- indstilling.

Hør lige her: i Danmark er tennis den 8. største sport.

På den anden side forstår jeg sgu godt at ingen gider se det og bruge tid på det. Oplevelsen som tilskuer er håbløs. Hos Gentofte kunne man dog komme tæt på banen da der blev stillet stole frem (otte stole), hvor det andre steder skal se igennem glas ruder.

Så er man der og skal bruge et par timer (i en KOLD hal) og tænker en kop kaffe eller kakao og måske en muffin vil gøre godt. Men der er ingenting. INGENTING. Jeg tænker at det må være mulig at lave et par kaffer, en sodavand og en muffin.

Der er ingen scoretavle som man kan følge med i holdkampen. Der bliver spillet flere kampe samtidig så det klan være svært at følge med i. Kender du ikke spillerne på forhånd er du også fortabt for der er igen præsentation af spillerne og heller ingen skilte.

Det var iøvrigt både sjov og irritrende med lyden i den hal. Når spillerne ved serv kastede bolden i gulvet kom der et piu lyd – en lidt spacet lyd som en rumpistol der affyres. Jeg kunne forstå at det skyldes akustik pladerne i loftet….pil dem ned som sæt noget andet op !

Skriv en kommentar