Moderne kameraer kan alt og det gør det svært at komme tilbage til basic i fotografiet
Jeg er på ingen måde foto-puritaner og sætter stor pris på alt det moderne kameraer kan. Faktisk tror jeg ikke det bliver lavet dårlige kameraer idag men nogle gang er de for gode..
Der er en stor interesse for analogt fotografi. Det er blevet moderne ligesom vinylplader er blevet det. Der er sikkert en del nostalgi i det – en søgen tilbage til bedre tider – og så en søgen efter at komme ned i tempo. Puslespil er jo også bleve voldsomt populært (ikke kun under Covid-19 krisen)
For nogle er det at fotografere analogt nærmest en religion – det er det ikke for mig. For andre er det måske også et frirum hvor man kan lege, eksperimenterer og hvor det ikke behøver være perfekt ? Processen med film er også mere “hands on”, fysisk – det hele kommer igennem dine fingre. Ikke kun via en menu, en udløser kamp og en mus på din PC.
Jeg fotografere også på film i perioder med et af mit analoge kameraer. Og jeg har tænkt over hvorfor og hvorfor mit Olympus Trip 35 er et foretrukkent kamera ?
Rationelt set giver det ingen mening. Det er langsomt, dyrt og besværligt. Og på Trip 35 kan du ingenting…Alligevel kan jeg godt lide det.
Derfor kan jeg god lidt analogt fotografi
Nogle kan godt lide at det ikke er perfekt. På moderne kameraer er der godt meget for fx at eliminere lensflare, kromatisk abberation og what have you.
Men det perfekte ligger i det uperfekte
Jeg har aldrig været typen, der holder udløserknappen nede og kommer hjem med 3000 billeder. Det er måden for nogle men ikke for mig. Jeg synes bøvlet med at sorterer i billeder bagefter er alt, alt for stort. Så sidder jeg og skal vælger mellem 10 billeder som alle er taget inden for det samme sekund. Det er frygteligt oplever jeg. Og i nogle situationer, som fx ved portrætter, er det distancererende synes jeg.
Derfor kan jeg godt lide den lille pause der er ved film, når man skal fører filmen frem. Den lille pause kan bruges til mange ting. Fx at tænke over det man laver…
Nogle kan gode lide fx farvene og kornene i film. Det kan jeg også men jeg foretrække at gøre det i Photoshop. Så er jeg mere herrer over det – men det er noget personligt.
For mig er det det færdige resultatet som tæller. Jeg er lige glad med hvilket kamera du har brugt, om det er lavet på film eller skudt digital, om du har lavet meget eller lidt i redigerering – jeg er helt ligeglad. Det handler om det billeder som ligger (eller hænger) foran mig !
Derfor blever jeg også lidt træt når mange billeder bliver “tagget” med exif data som kameramodel, brændvidde, ISO etc – det kan jeg ikke bruge til noget og det fortæller intet om billedet.
Derfor kan jeg godt lige Olympus Trip 35
Først var der noget nostalgi over det kamera. Min far havde et, min bror havde et og jeg havde et som stor dreng i slutningen af 1970érne og starten af 80érne.
Men nostalgi kører ikke langt på literen så der må være noget andet som trækker. Og efter lidt tid har jeg fundet ud af hvad det er: simpeltheden
Hvis du ikke kender en Olympus Trip 35 kan du læse om den her – du skal indstille ISO, sætte fokus – 1m, 2m, 3m og uendeligt – og trykke på udløseren. Kameraet har to lukkertider som den sætter selv. Easy peasy.
Der er ingen menuer, wi-fi opsætning, intet histogram – ingenting !
Men jeg indrømmer at det er ekstrem minimalisme og derfor jeg anskaffet mig et Olympus 35 RD. Det er en rangefinder, kamera som tillader lidt mere – men ikke meget…
Det er basic i fotografiet, der kan stilles på: fokus, ISO stilles een gang, hvidbalancen ligger i filmen, du sætter en blænde, du sætter en lukkertid. Bum !
PS:
Overvejer du at kaste dig ud i analogt fotografi og er på bar bund med hvad du skal se efter er det en udemærket guide her: https://digitalfoto.dk/kamera/det-skal-du-vide-om-analogkameraer