"Unguided Road Trip" er et kig og læsning værd

Bogen med fotografier af Roland Iselin og tekst af Nadine Olonetzky, som begge spiller sammen og giver en helhed

"UNGUIDED ROAD TRIP" by © for all photographs: Roland Iselin
“UNGUIDED ROAD TRIP”
Photographs by Roland Iselin. Essays by Nadine Olonetzky
1st edition, 2017
Text English and German
Hardback
204 pages, 132 color illustrations
25.5 x 24 cm
ISBN 978-3-85881-517-0

Lidt tidligere på året udkom bogen “Unguided Road Trip” på forlaget Scheidegger & Spiess, som er et forlag med base Schweiz.

Forlaget har specialiseret sig i udgivelse om kunst, fotografi og arkitektur. Og bogen her er, ligesom bogen om Marcel Gautherot, en flot bog: godt designet, godt trykt på godt papir; altså som en bog skal være !

Bogen er med fotografier af Roland Iselin, som jeg intet kendskab havde til på forhånd men han er uddannet på Zürcher Hochschule der Künste og School of Visual Arts i New York og jeg kan konstatere at han har et godt øje og kan fotografere.

Hans stil er meget dokumentarisk og nogle vil måske savne mere liv og mennesker i hans billeder i denne bog. Han er betragteren, som har betragtet, gjort sig nogle tanker og vil videreformidle det til os, beskuereren/læseren. Og derfor er der ikke og skal ikke være mennesker på billederne. Det vil ødelægge budskabet.

Billederne er lavet i hans hjemland Schweiz og i USA. Første tanke at at de ikke har meget til fælles udover nogle flotte bjerge og landskaber. Men det har de nu alligevel og netop det formidler bogen glimrende. For i begge lande er landskabet “møbleret” med alskens herligheder (som i Danmark hvor de fleste skove er dyrket og holdes i stram snor). Lige fra nødvendig infrastruktur, til reklameskile, til benzenstationer, til toilethuse, til…

But even the vast and scarcely inhabited regions of the United States reveal a surprising array of roadside attractions, from bus stops and gas stations to cattle gates, rifle ranges, and even a sixty-three-foot-tall neon cowboy, “Wendover Will.”

Alle “møbler” tegnet og tænkt med et specifikt formål og som bare glider ind. Vi tænker ikke over dem. De er en del af “møblementet”. Ofte forladt og står bare som monumenter.

Netop “møblerne” i naturen er et ting som Schweiz og USA har til fælles, hvilket jeg ikke har tænkt på før men man ser det tydeligt i fotografierne.

Fotografierne er smukt sat i sammenhæng med tekst af Nadine Olonetzky. Hendes tekst binder billederne sammen og giver forståelsen uden at overskygge billederne.

Det kan være en god ting at en fotograf allierer sig med en som kan skrive og sætte ord på fotografens tanker og sætte det i sammenhæng. Og der er lykkedes rigtigt godt her.

© Roland Iselin
© Roland Iselin
  • Unguided Road Trip
4

Skriv en kommentar